UDVIKLINGSDAGE Vi udvikler interne virksomhedsseminarer, møder, temadage og kongresser.
Hvert forløb designes individuelt i tæt samarbejde med kunden. Det er organisationens behov der bestemmer valget af procesmetode. Det kan være i forbindelse med fussioner, sammenlægning af afdelinger eller en virksomhed som trænger til få afklaret værdier og skabt fælles "fodslaw". Formålet med arrangementet vil være i fokus og formen bestemmes af dette.
Temaer som samarbejde, kreativitet, afklaring af værdier, strategisk nytænkning og innovation er oplagte at bearbejde i deltagerinvolverende processer. De strækker sig fra en til tre dage og kan gennemføres med små og større grupper efter behov. Vi har været værter for udviklingsdage med fra 4 til 150 personer.
 Nøgleordene for disse forløb er deltagerinvolvering, læring, vidensdeling og en høj grad af selvorganisering. De bæres af vores antagelse om, at ressourcerne og kraften til at skabe nyt ofte findes blandt virksomhedens egne medarbejdere.
Vi har praktiseret tankegange og metoder som Open Space, Cafeseminar, Værdsættende Undersøgelse (AI) og Flowspil www.flowgame.dk i mange år og benytter bl.a. også elementer fra indoor og outdoor teambuilding.
Opsætning af små teaterstykker med deltagerne kan indgå i ethvert forløb vi laver, både som læringsplatform og som interaktiv underholdning. Tilblivelsen af en forestilling har i sig selv mange pararalleller til andre processer. Det er et brugbart og lettilgængeligt værktøj:
-man ser hinanden i nye roller -processen er kreativ -produktet skal være færdigt til tiden.
Der er fokus på lederrollen, og processen er i det hele taget en ultimativ teamøvelse. |